ABSOLUT ELSE
Er man vidunderbarn, når man er noget for sig?
Else Marie Pade er et vidunderbarn, når hun sætter sig ved klaveret. Hun har mere end bare gehør. Else har absolut gehør! Men som oftest ligger lille Else syg i sengen.
Når den usynlige veninde Ilse ikke holder hende med selskab, forsvinder Else ind i lydenes musiske univers. Else kan høre rytmer og musik i alle lyde. Og hun kan høre alt. Selv lyden af stjernerne.
Livet igennem finder Else i musikken sin tro følgesvend – og sit tilflugtssted. Hendes helle. Især da hun som ung modstandskvinde bliver arresteret af nazisterne og sendt i Frøslevlejren. Her skriver hun sine allerførste kompositioner.
Efter krigen gør Else, som man skal. Hun bliver klassisk uddannet ved det fine musikkonservatorium som pianist og komponist. Men det keder hende. Hun vil hellere skabe musik, hørebilleder og hele lydlandskaber, af helt almindelige lyde fra hverdagen, der ikke kræver fine musikinstrumenter. Elses musik er helt ny og elektronisk. Og bliver kaldt avantgarde af de mange, som ikke forstår den.
ABSOLUT ELSE er ny forestilling for de 9-12-årige om at turde være tro mod sig selv – ved at insistere på at dyrke de interesser og det talent, man faktisk har. Også når alle andre synes, at det lyder helt skørt!
Det er fortællingen om den spændende, danske pioner, Else Marie Pade, der som ’den elektroniske musiks bedstemor’ er både anerkendt og verdenskendt – men alligevel ukendt for mange af os.
HOLDET BAG FORESTILLINGEN
Manuskript: Sille Jensen og Anja Hirtz
Instruktion: Robert Parr
Plakatdesign: Asako Kido Parr
Læringsmateriale: Marlene Søndergaard og Anita Nielsen
Produceres af Sjællands Teater i forråret 2027
- Alder: Fra 9 år (min. 3. klasse)
- Turné: MAR-JUN 2027
- Varighed: Ca. 50 min.
-
Kontakt:
59595988
info@sjteater.dk -
Turnéspecifikationer
Med forbehold for ændringer
Areal inkl. publikum: B: 9m. D: 12m. H: 4m.
Mørklægning: Total
Strøm: 230 V
Opstilling: 2 timer
Nedtagning: 1,5 timer
Hjælpere: 3 personer
Ingen trapper
Priser ex. moms: 13.500 kr./100 tilsk.
Pris efter refusion: 7.250 kr.
2 forestillinger samme dag, samme sted: 20 % rabat.
Forestillingen er refusionsberettiget og godkendt til Formidlingsordningen.